Real Madrids tilhængere er rasende. De havde regnet med, at indkøb af spillere for to milliarder kroner ville blive efterfulgt af den ene succes efter den anden. Men sådan er det ikke gået, og sent tirsdag aften blev holdet slået ud af den spanske pokalfinale af upåagtede Alcorcon fra den tredjebedste række. Godt nok vandt Real Madrid på hjemmebane med 1-0, men det var ikke i nærheden af at være nok, da Alcorcon havde vundet det første opgør 4-0.
I slutningen af kampen blev Real Madrids aktioner ledsaget af kæmpe pibekoncerter fra hjemmepublikummet, mens Alcorcons spillere til gengæld blev tiljublet og fejret af Reals fans.
Real Madrids træner, Manuel Pellegrini, var også mål for kritikken, men han fik opbakning fra klubdirektør Jorge Valdano.
- Vi har fuld tillid til vores træner på samme måde, som vi havde tillid til ham inden kampen, siger Valdano.
Samtidig forsøge Real Madrids præsident, Florentino Perez, at fjerne noget af presset fra skuldrene på den pressede argentinske træner.
- Vores mål er at bygge et stort mandskab, men det vil ikke være en fiasko, hvis vi ikke vinder en titel i denne sæson. Vi er i begyndelsen af et stort projekt, og det skal stadig have stabilitet, siger Florentino Perez.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde