Nicklas Bendtner har så store problemer med sin lyske, at hans far og agent, Thomas Bendtner, frygter, at den danske landsholdsangriber ikke kommer i kamp under VM-slutrunden.
Det fortæller Thomas Bendtner til B.T., efter en telefonsamtale med Arsenal-angriberen, hvor han fortalte sin far, at han havde fået et "setback" i forhold til lyskeskaden.
- Jeg er bekymret nu. Der har været alle mulige behandlere inde over, men intet har åbenbart virket, siger Thomas Bendtner til B.T.
- Skaden er drilsk, for han kan vågne i morgen og føle, at hans lyske pludselig er i orden, men så kommer smerterne tilbage ved et forkert spark eller vrid.
- Spørgsmålet er nu i hvilken grad, han kan spille, og om Morten Olsen tør satse med ham. Selvfølgelig frygter jeg, at Nicklas slet ikke kommer til at spille ved VM, fortæller Thomas Bendtner.
Nicklas Bendtner skulle fredag havde deltaget i landsholdstræningen, efter at han har trænet for sig selv i den danske VM-lejr.
I den forbindelse nævnte Morten Olsen, at han ikke regner med Bendtner til mandagens VM-åbning mod Holland, og Nicklas Bendtner udtrykte selv skepsis omkring sin deltagelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde