Får nok at se til mod Næstved
Frem Sakskøbings spillende træner tror på overraskelsen i aften.
Frem Sakskøbing får givetvis hænderne fulde i aften i premieren på en ny fodboldsæson: Aftenens gæst på Sakskøbing Stadion er Næstveds 1. divisionsmandskab.
Opgøret en første-runde-kamp i landspokalturneringen, og i følge Frem Sakskøbings spillende træner Kennet Nordstrøm en glimrende kamp at få, før Frem gør comeback i Danmarksserien på søndag mod Næsby på Fyn.
Kennet Nordstrøm har Næstved som favorit, men mener at Frem ikke er uden chance for at skabe overraskelsen eller skal vi sige sensationen. Næstved skuffede i søndagens 1. divisionspremiere ved kun at få 1-1 på hjemmebane mod Hjørring.
- Chancefordelingen er vel 70-30 i Næstveds favør, vurderer Frem-træneren, som forventer, at Frem kommer til at spille anderledes end i foråret. Både i aftenens kamp og kampene i Danmarksserien.
- Vi kommer til at stå længere tilbage og mere kompakt, siger Kenneth Nordstrøm, som i aften må undvære backen Henrik Petersen og midtbanespilleren Dennis Olsen, som begge er skadet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde