Efter et par dage med skuffelse og ængstelse over sin datters spil var det en anderledes begejstret Piotr Wozniacki, der kom ud fra Hisense Arena i Melbourne, hvor Caroline Wozniacki slog amerikanske Vania King så sikkert som 6-1, 6-0.
- Sidste gang var hun meget stiv og nervøs. Hun var mere fri i dag og var meget positiv fra start til slut, siger Piotr Wozniacki.
Han kritiserede blandt andet datterens slatne baghånd efter førsterundesejren over Gisela Dulko. I dagens kamp hamrede Caroline Wozniacki den ene baghåndsvinder af sted efter den anden, 10 i alt blev det til.
Hun spillede aggressivt kampen igennem og lavede - højst usædvanligt for Wozniacki - over dobbelt så mange vinderslag som sin chanceløse modstander.
- Caroline vil mere og mere spille på den måde. Vi har trænet de seneste par år på, at hun skal komme frem og være mere aggressiv. Men det er ikke alle spillere, der giver dig mulighed for at spille på den måde, siger Piotr Wozniacki.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde