Farlig Torino-angriber har scoret før mod FCK
Juventus' Andrea Pirlo og Fabio Quagliarella jubler, d. 17. september sidste år i Parken. Foto: Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Jens Dresling/POLFOTO/arkiv
Torino-angriberen Fabio Quagliarella har allerede scoret mod FCK før torsdagens møde i Italien.
Når FC København torsdag møder Torino på udebane i Europa League, har det italienske hold en spiller med i truppen, som vækker genklang i både FCK og FC Nordsjælland.
Den 31-årige angriber Fabio Quagliarella scorede sidste år det udlignede mål for Juventus, da de italienske mestre efter et orgie af brændte chancer på FCK-målmand Johan Wiland måtte nøjes med 1-1 i Parken i Champions League-gruppespillet.
Året forinden scorede angriberen også for Juventus mod et dansk hold, nemlig da Juventus på hjemmebane vandt 4-0 over FC Nordsjælland i Champions League-gruppespillet.
Fabio Quagliarella skiftede før denne sæson til Torino, hvor han tidligere har været.
- Han er en hurtig angriber, som kan score på det meste. Men det skal vi selvfølgelig forsøge at forhindre, siger FCK's midterforsvarer Mikael Antonsson.
Svenskeren spillede for italienske Bologna fra 2011 og frem til i år, så han har mødt den farlige angriber før.
Det gjorde FCK's anfører, Thomas Delaney, sidste år, da Fabio Quagliarella scorede i Parken.
- Han er en dygtig spiller, det kan vi bare se i den kamp, hvor han scorede mod os. Der er en grund til, at han har været i Juventus, siger Thomas Delaney.
FCK har tre point i Europa League efter 2-0-sejren over finske HJK Helsinki, mens Torino har et point efter en 0-0-kamp ude mod belgiske Club Brugge
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker