Farlige Frank masserer FCM-spillerne og spiller videre
Veteranen Frank Kristensen fortsætter lidt endnu i Superligaens topklub, FC Midtjylland.
Parterne er blevet enige om en forlængelse, der løber frem til nytår.
- Det er ikke sikkert, det er mig, der kommer til at afgøre kampene, men kan jeg have en positiv indvirkning på truppen, er det alt rigeligt for mig.
- Men min rolle er fortsat at hjælpe de andre til træning og stadig være skarp, siger Frank Kristensen i en pressemeddelelse.
Den 36-årige angriber er med 133 mål FC Midtjyllands mest scorende spiller nogensinde, og han har i denne sæson optrådt i otte kampe som backup.
Samtidig har han uddannet sig til massør, og det betyder, at han kommer tæt på holdkammeraterne på en anden måde.
Frank Kristensen står som massør til rådighed for FCM-spillerne i en time før hver træning og kamp.
- For mig har det været meget naturligt, og jeg har da heller ikke fået nogle klager fra holdkammeraterne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker