Farlige vejrforhold afbryder Hansens US Open-sammenbrud
Søren Hansen lagde godt ud på første runde af US Open, men siden faldt han langt tilbage i stillingen.
Et uvejr driller arrangøren af majorturneringen US Open, så det omkring klokken 22 dansk tid blev nødvendigt at afbryde spillet for tredje gang på førstedagen.
Farlige vejrforhold er årsagen, meddeler arrangøren på sin hjemmeside.
En time senere tilføjede arrangøren så, at resten af torsdagens spil er suspenderet.
Søren Hansen er foreløbigt eneste dansker, der har været i aktion, og det har været noget af en rutsjetur for ham på første runde.
Han lå en overgang på en delt førsteplads, men da han blev afbrudt efter hul 16, var han dumpet til en placering som delt nummer 68 i syv slag over par.
Hansen præsterede birdies på fjerde og femte hul, og det var altså nok til at sende ham helt i front for turneringen en kort overgang.
For siden faldt han helt sammen. En dobbeltbogey på syvende hul blev fulgt op af bogeys på både niende og tiende hul, inden spillet blev afbrudt i flere timer på grund af storm.
Pausen gjorde intet godt for danskeren, der straks måtte notere endnu en bogey, inden han på både 15. og 16. hul lavede dobbeltbogeys.
Herefter blev spillet afbrudt, og det bliver altså først muligt at genoptage turneringen fredag.
Søren Kjeldsen deltager også i majorturneringen, men han nåede slet ikke at tage hul på første runde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde