Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen
Træner Jakob Larsen og Kristina "Mulle" Kristiansen kigger op på måltavlen og konstaterer at der langt hjem. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Det så fornuftigt ud før pausen, men det var falsk alarm måtte Jakob Larsen erkende efter stort nederlag.
ESBJERG, FOLKETIDENDE: Det blev grimt som anden halvleg skred frem for NFH, der kunne se Team Esbjerg sejle længere og længere væk i den første DM-finale i Blue Water Dokken. 35-20 stod der måltavlen, og nederlaget på 15 mål gjorde ondt på træner Jakob Larsen.
- At tabe med femten mål til et velspillende Esbjerg-mandskab er selvfølgelig skræmmende. Vi skal ikke gøre det til en vane at smide den første kamp, som vi også gjorde i semifinalen mod Odense. Det går ikke at vi overdrager hele favoritværdigheden til modstanderen. Det er for hårdt, og i dag var værre end kampen mod Odense, lød det fra Jakob Larsen, der i lørdags mod Odense vandt den taktiske kamp mod fynboernes træner Ole Gustav Gjekstad.
Mod Team Esbjerg var det lige modsat. Vestjydernes træner Jesper Jensen fandt de taktiske løsninger, der spillede NFH fuldstændig skakmat.
- Vi bliver ramt på det taktiske alter big time. Deres syv mod seksspil fandt vi aldrig ud af. Der dækker vi rigtig dårligt op. Det var nok det dårligste vi har dækket op mod syv mod seks i denne sæson. Vores angrebsspil var heller ikke skarpt, og da vi så satte Tyra Axnér på banen for at få mere skudkraft, så går de frem i offensivt forsvar, som vi slet ikke kunne finde ud af. Så alt hvad vi fandt på, havde de en løsning på, og som anden halvleg skred frem, så slukkede ilden i øjnene på spillerne, og de dræner os for saft og kraft, sagde Jakob Larsen, der var ked af at se, hvor modløse spillerne blev i slutfasen af kampen.
- Det går selvfølgelig ikke, at man bare bliver ked af det, og helst bare vil sidde ud på bænken, når det går skidt. Sådan spiller klaveret ikke, sagde Jakob Larsen, der nu skal forsøge at rejse sit mandskab på bare fire dage frem mod returkampen på lørdag i Spar Nord Boxen.
- Det bliver en kæmpestor opgave, også større end sidste gang mod Odense, men vi har vist før, at det kan lade sig gøre. Jeg glæder mig til at se dagens kamp igen på video, for jeg føler, at der er meget vi kan forbedre.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde