Fattet Guardiola: Vi bliver bedre på tirsdag
Bayern München havde bolden næsten to tredjedele af kampen, men det var Real Madrid, der vandt Champions League-semifinalen med 1-0 onsdag aften.
Et resultat, der gør det svært for Bayern i returkampen om seks dage. Og tyskernes træner, Josep Guardiola, havde da også håbet på et bedre udgangspunkt.
- Vi kan ikke være tilfredse med resultatet, men jeg er stolt af spillerne. De viste stor karakterstyrke mod et af verdens bedste hold, siger Josep Guardiola ifølge nyhedsbureauet dpa.
Han mener, at kampen i lange perioder formede sig, som han havde planlagt.
- Vi ønskede os en kamp, hvor vi havde bolden meget, og det fik vi. Hvad vi manglede var afslutningerne, siger Guardiola.
Han advarer Real Madrid om, at man ikke har set det bedste af Bayern München endnu.
- Vi kommer til at give alt, hvad vi har. Og vi kommer til hæve niveauet, lyder det fra Guardiola.
Hans anfører, Philipp Lahm, ser heller ingen grund til at hænge alt for meget med skuffen efter nederlaget i den spanske hovedstad.
Bayern har gode muligheder for at vende det hele på hovedet på Allianz Arena i næste uge, mener han.
- Vi spiller på hjemmebane, og alt er stadig muligt. Vi har ofte vist, at vi kan vende en kamp, påpeger Philipp Lahm.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde