Favoritten McIlroy vil undgå ny offday i US Masters
Rory McIlroy taler med Lindsey Vonn, tirsdag under træningen i Augusta. Foto: Chris Carlson/AP/POLFOTOChris Carlson/AP/POLFOTO
Erfaring og mental styrke skal sørge for, at Rory McIlroy denne gang undgår at gå en skrækrunde i US Masters.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De internationale bookmakere er enige. Den nordirske nummer et på verdensranglisten i golf, Rory McIlroy, er klar favorit til at vinde denne uges US Masters.
Hidtil i karrieren har McIlroy dog ikke de bedste erfaringer i den amerikanske major.
Han har haft tendens til at have en offday i en af turneringens fire runder, som har spoleret ambitionen om at stryge til tops.
Det er han rustet til at undgå i 2015-udgaven, forventer han.
- Jeg tror, jeg har mere erfaring nu. Jeg havde en periode sidste år, hvor jeg plejede at gå en enkelt svag runde, og det skete oftest om fredagen (anden runde, red).
Annonce
- Nu er jeg bedre rustet til at håndtere situationen, når det ikke helt går min vej. Mentalt er jeg meget stærkere nu, siger McIlroy på et pressemøde onsdag forud for turneringen.
I 2014-turneringen havde McIlroy sin offday om fredagen, hvor han brugte 77 slag. Alligevel sluttede han på en delt ottendeplads - otte slag dårligere end den triumferende amerikaner Bubba Watson.
Det var McIlroys hidtil bedste resultat i US Masters.
Årets udgave begynder torsdag.
Rory McIlroy taler med Lindsey Vonn, tirsdag under træningen i Augusta. Foto: Chris Carlson/AP/POLFOTOChris Carlson/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet