Favoritter åbner ishockeykvartfinaler med sejre
2019/20-sæsonen i Metal Ligaen blev afsluttet før tid på grund af coronapandemien, uden der blev kåret en mester. Rungsted Seier Capital, der vandt DM-guld i 2018/19-sæsonen, er dermed fortsat det seneste hold, der har vundet mesterskabet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rungsted, Aalborg, Esbjerg og Sønderjyske kom fra land med sejre i Metal Ligaens kvartfinaler.
Der var lutter favoritsejre, da slutspillet i landets bedste ishockeyrække startede fredag.
Her lagde nummer et, to, tre og fire i grundspillet - Rungsted Seier Capital, Aalborg Pirates, Esbjerg Energy og Sønderjyske - alle ud med at vinde deres første kvartfinale.
Rungsted Seier Capital måtte dog tage den forlængede spilletid i brug for at slå Rødovre Mighty Bulls med 2-1. Rasmus Thykjær Anderson stod for vindermålet.
Mere overbevisende var både Aalborg Pirates og Esbjerg Energy.
Aalborg kom ganske vist bagud 0-2 mod Herlev Eagles, men satte altså med fem mål i træk - hvoraf de fire sidste blev lavet i tredje periode - tingene på plads.
Esbjerg mødte Frederikshavn White Hawks. Efter en målløs første periode kom vestjyderne hurtigt på vinderkurs i anden, der sluttede med en Esbjerg-føring på 3-0.
Frederikshavn gav sig dog ikke så let og fik reduceret to gange i tredje periode til 1-3 og 2-4, inden Esbjergs Craig Puffer lukkede kampen med sin scoring til slutresultatet, 5-2, med lidt over tre minutter tilbage.
Senere fredag fulgte Sønderjyske, som blev nummer fire i grundspillet, de andre topholds sejr op ved selv at vinde 4-2 over Herning Blue Fox.
Der spilles bedst af syv kampe i kvartfinalerne, så det hold, som først vinder fire, går videre til semifinalerne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker