De førende i kampen om verdensmesterskabet i Formel 1 holdt sig overraskende i baggrunden under lørdagens tidskørsler forud for det belgiske grandprix på Spa-banen.
Derimod havde italienske Giancarlo Fisichella fart i sin upåagtede Force India-racer, og han sikrede sig sensationelt pole position. Sensationelt, fordi han kører for et team, der i 29 forsøg aldrig har fået så meget som et enkelt VM-point på kontoen. Bag sig har Fisichella Jarno Trulli i Toyota og Nick Heidfeld i BMW.
Jenson Button (Brawn), der fører VM-stillingen, har ikke vundet i de seneste fire løb, og han får også svært ved det søndag, da han starter helt nede som nummer 14 - to pladser bag verdensmesteren Lewis Hamilton. Holdkammeraten Rubens Barrichello, der i sidste uge vandt på Nürburgring, begynder løbet i fjerde startposition.
Italienske Luca Badoer, der erstatter skadede Felipe Massa hos Ferrari, havde heller ikke held med sin anden kvalifikation i den røde racer. Ganske som i sidste uge starter han sidst af alle.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker