John Faxe Jensen er meget begejstret over udsigten til at træne et hold igen. Han ser stort potentiale i Blackburn, efter klubben har fået nye ejere og har ansat Steve Kean som ny manager.
- Som jeg ser og hører det, bliver det en meget spændende periode for Blackburn Rovers med de nye ejere og en ny manager, siger John Faxe Jensen til klubbens hjemmeside.
Den 45-årige dansker er foreløbig ansat frem til sommerferien, og han tror på, at han kan gå ind og forbedre klubben på flere områder.
- Jeg tror, jeg kan bringe viden og erfaring med mig i det nye job. Og jeg tror også, at jeg kan gøre spillerne bedre individuelt samt forbedre holdet som en kollektiv enhed. Jeg ser det som en stor mulighed, siger han.
I efteråret 2009 blev John Faxe Jensen fyret som cheftræner i Superliga-klubben Randers FC efter en række meget dårlige resultater, som var tæt på at koste klubben nedrykning til den næstbedste danske række.
Siden fyringen i Randers har John Faxe Jensen været ansat i et job hos tv-kanalen TV3+ som fodboldekspert, men nu er al fokus igen lagt over på trænergerningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde