Spillerne i kriseramte Randers FC har i løbet af ugen ikke tænkt på, at et skidt resultat i søndagens bundkamp på hjemmebane mod HB Køge kan koste John "Faxe" Jensen jobbet som træner i klubben.
Det fortæller den rutinerede forsvarsspiller Søren Pedersen.
- Jeg synes ikke, vi spiller for Faxes fremtid. Klubben har vist, at den har tiltro til det, han går og laver, og det har vi spillere også, siger Søren Pedersen, der sammen med Randers-holdkammeraterne kun har hentet ét point i SAS Ligaens første ni kampe.
Den magre pointhøst har betydet, at der i de seneste uger har været megen omtale om en mulig trænerfyring i Randers, men sådan er det bare, mener Søren Pedersen.
- Når det går dårligt, er det klart, at der altid er større pres på træneren, og så det er klart, at en sejr vil hjælpe både ham og holdet. Og kampen er meget vigtig, for vi skal have tre point, så vi kan komme i gang med vores sæson. Det er en kamp, vi skal vinde, og jeg føler også, at vi er et bedre hold end HB Køge, så det forventer jeg, vi gør, forklarer Søren Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie