FBI: Løkke i sort Nascar-kørers garage var ikke en forbrydelse
Bubba Wallace hilser på sine fans efter et Geico 500-løb på Talladega Superspeedway mandag. Foto: John David Mercer/Ritzau Scanpix
John David Mercer/Ritzau Scanpix
En løkke fundet i Bubba Wallaces garage havde hængt der, inden garagen blev tildelt den sorte Nascar-kører.
Der er ikke begået nogen føderal forbrydelse i sagen om en løkke fundet i en sort Nascar-kørers garage.
Det konkluderer det amerikanske justitsministerium tirsdag.
- Efter en grundig gennemgang af fakta og beviser vedrørende denne hændelse har vi konkluderet, at der ikke er begået nogen føderal forbrydelse, skriver justitsministeriet og det amerikanske forbundspoliti, FBI, i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge myndighederne er der beviser for, at løkken havde hængt i garage nummer fire på racerbanen Talladega Superspeedway i Alabama siden oktober 2019.
- Selv om vi nu ved, at løkken befandt sig i garage nummer fire i 2019, er der ingen, som kunne have vidst, at Mr. Wallace ville blive tildelt garage nummer fire i sidste uge, står der videre i erklæringen.
En hændelse i weekenden chokerede motorsport-serien Nascar, da der blev fundet en løkke i den amerikanske kører Bubba Wallaces garage. Han er den eneste sorte kører i Nascar-feltet.
Løkken blev fundet, efter at han kom tilbage fra søndagens kørsel.
Episoden fandt sted i kølvandet på en periode, hvor Bubba Wallace har brugt sin stemme i kampen mod racisme. Det har flere sportsstjerner gjort, efter at den sorte amerikaner George Floyd døde i politiets varetægt efter en brutal anholdelse.
I en udtalelse tirsdag aften lokal tid skriver Nascar, at den sætter pris på FBI's hurtige og grundige undersøgelse af hændelsen.
- FBI har afsluttet sin efterforskning på Talladega Superspeedway og fastslået, at Bubba Wallace ikke var mål for en hadforbrydelse, skriver Nascar på sin hjemmeside.
Motorsport-serien er "taknemmelig for at få at vide, at dette ikke var en forsætlig racistisk handling mod Bubba".
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde