FC Barcelona forlænger kontrakter med fire nøglespillere
Gerard Piqué, Frenkie de Jong, Marc-André ter Stegen og Clément Lenglet har forlænget med storklubben.
Fodboldklubben FC Barcelona har forlænget kontrakterne med Gerard Piqué, Frenkie de Jong, Marc-André ter Stegen og Clément Lenglet.
Det oplyser klubben i en meddelelse sent tirsdag aften.
Spillerne har samtidig sagt ja til en "midlertidig lønregulering" på grund af omstændighederne i forbindelse med coronapandemien.
Den 33-årige forsvarsgeneral Gerard Piqué har forlænget sin kontrakt frem til juni 2024, men det fortsætter, at han gennemfører et vist antal kampe i næste sæson.
Bliver Piqué kontrakten ud, vil han være 37 år gammel, når den udløber. Barcelona oplyser, at Piqués kontrakt indeholder en frikøbsklausul på 500 millioner euro svarende til 3,7 milliarder kroner.
Barcelonas målmand Marc-André ter Stegen har fået forlænget sin kontrakt frem til juni 2025. Han har også fået en frikøbsklausul på 500 millioner euro.
Tyskerens forlængelse er måske den største lettelse for klubben og dens fans, da målmanden flere gange har udsat forhandlingerne.
De Jong og Lenglet har begge underskrevet kontrakter frem til juni 2026. Deres frikøbsklausuler er på henholdsvis 400 og 300 millioner euro.
Forlængelserne er blevet annonceret, kort efter at Barcelona tirsdag aften vandt 5-1 over ungarske Ferencváros i Champions League.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker