FC Barcelona forlænger med to spillere
De spanske fodboldmestre fra FC Barcelona forlænger kontrakterne med to af sine spillere.
Tirsdag meddelte klubben, at de spanske landsholdsspillere Sergio Busquets og Christian Tello forlænger kontrakterne - begge til sommeren 2018.
25-årige Busquets, der huserer på den centrale midtbane, fik sin debut for Barcelona for fem år siden.
Han har blandt andet vundet fire spanske mesterskaber og to Champions League-titler siden sin debut. Midtbaneslideren var også en del af det spanske landshold, som vandt VM i 2010 og EM sidste år.
Busquets har allerede underskrevet sin nye aftale, hvor der er en option på et år yderligere, mens Tello først underskriver sin nye aftale på fredag, lyder det fra Barcelona.
22-årige Tello, en offensiv kantspiller, har scoret otte mål i 34 kampe for Barcelona. Han fik sin debut på det spanske landshold i sidste måned i 2-0-sejren over Ecuador.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned