FC Barcelona henter kroatisk stortalent
FC Barcelona har skrevet kontrakt med Dinamo Zagreb-spilleren Alen Halilovic, der betegnes som et af de allerstørste talenter i kroatisk fodbold, for de næste fem sæsoner.
Det spanske mesterhold betaler i første omgang 2,2 millioner euro, hvad der svarer til omkring 16,4 millioner kroner for den offensive midtbanespiller. Prisen kan dog stige, hvis det 17-årige stortalent lever op til nogle sportslige målsætninger i klubben.
Rygtet om salget til FC Barcelona har længe floreret, mens det dog også har forlydt, at Liverpool skulle have udvist interesse for Alen Halilovic.
Han fik sin debut for Dinamo Zagrebs førstehold som 16-årig og har allerede Champions League-erfaring. I juni sidste år blev han den yngste spiller på det kroatiske landshold nogensinde, da han var på banen i en venskabskamp mod Portugal.
I første omgang skal Alen Halilovic optræde for FC Barcelonas andethold, som spiller i den næstbedste spanske række.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker