FC Barcelona holder liv i lille titelhåb

Lørdag aften vandt de seneste tre sæsoners mestre med 2-0 ude over Sevilla, og det er FC Barcelonas femte ligasejr i træk.

Xavi Hernandez og Lionel Messi stod for scoringerne, som begge faldt i første halvleg.

I anden halvleg blev spillet noget rodet, men Barcelona skabte alligevel nogle store chancer.

Kort før tid troede Lionel Messi, at han havde scoret for anden gang, men scoringen blev annulleret.

Trods sejren er Barcelona syv point efter førende Real Madrid, som oven i købet har spillet en kamp færre.

Real Madrid spiller søndag hjemme mod Malaga.

/ritzau/

Foto: Cristina Quicler /Scanpix

FC Barcelona holder liv i klubbens spinkle håb om at genvinde det spanske fodboldmesterskab.

Offentliggjort Sidst opdateret