FC Barcelona-keeper går glip af VM for Spanien
FC Barcelonas målmand Victor Valdés går glip af sommerens VM, efter at han blev skadet i onsdagens 3-0-sejr over Celta Vigo i Primera Division.
Victor Valdés kom til skade midtvejs i første halvleg, efter at han havde reddet et frispark og bagefter kastede sig ud i feltet for at fange bolden.
- Victor Valdés har revet et ledbånd over i sit højre knæ, hvilket kræver en operation, oplyser Barcelona via Twitter.
Sportsdirektør Andoni Zubizarreta ærgrer sig over skaden på klubbens egen tv-station.
- Det er meget uheldigt og en meget dyr skade. Alt for dyr, når det blot var en kamp, hvor der stod tre point på spil, siger Zubizarreta, der har en fortid i Barcelonas mål.
Spanien er regerende verdensmestre ved det kommende VM i Brasilien, der begynder om mindre end tre måneder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker