FC Barcelona støder på Victor Nelsson i Europa League
Efter en samlet 5-3-sejr over Napoli er FC Barcelona i ottendedelsfinalen i Europa League. Her venter Galatasaray. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
FC Barcelona trak tyrkiske Galatasaray i lodtrækningen til Europa Leagues ottendedelsfinaler.
FC Barcelona møder tyrkiske Galatasaray i ottendedelsfinalen i Europa League.
Det står klart, efter at der fredag var lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon.
Dermed får den danske forsvarsspiller Victor Nelsson sin sag for, når han skal stå over for Barcelonas stjerner.
Galatasaray var seedet til lodtrækningen som gruppevinder i Europa League, mens Barcelona trådte ind i turneringen i første knockoutrunde efter en tredjeplads i Champions League-gruppespillet.
Barcelona besejrede Napoli med samlet 5-3 i knockoutrunden.
Joakim Mæhle og Atalanta har trukket tyske Bayer Leverkusen, som har den unge dansker Zidan Sertdemir i truppen, mens Thomas Delaney og Sevilla møder West Ham. Delaney kommer dog ikke i aktion i den første kamp efter at være blevet udvist torsdag.
Spartak Moskva, der ikke får lov at spille sin hjemmekamp i Rusland, tørner sammen med RB Leipzig med Yussuf Poulsen på holdet.
Tidligere fredag besluttede Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) at flytte Champions League-finalen fra russiske Sankt Petersborg til Paris.
Det skete i kølvandet på den russiske invasion i Ukraine.
Samtidig har Uefa besluttet, at ukrainske og russiske hold skal spille hjemmekampe i Uefa-regi på neutral grund i ubestemt tid. Men Spartak Moskva får altså lov til at fortsætte i Europa League.
Røde Stjerne og Braga, der gik videre fra FC Midtjyllands gruppe i Europa League, har trukket henholdsvis Rangers og Monaco.
De sidste to opgør er Porto mod Lyon og Real Betis mod Eintracht Frankfurt.
Ottendedelsfinalerne i Europa League spilles 10. og 17. marts.
Senere fredag er der også lodtrækning til Conference Leagues ottendedelsfinaler. Her er FC København med i bowlen.
Torsdag røg FC Midtjylland ud af Conference League efter samlet 2-2 og straffesparkskonkurrence mod græske Paok. FC København sad over i første knockoutrunde som gruppevinder.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker