I sin kommende selvbiografi skriver Zlatan Ibrahimovic, at Lionel Messi var en af årsagerne til, at den svenske angriber i 2010 blev frosset ud af klubben af træner Josep Guardiola.
Ibrahimovic giver også udtryk for, at han ikke ligefrem var bedste venner med Guardiola, men nu svarer den spanske klub tilbage.
Zlatan Ibrahimovic er ikke just en engel, lyder det fra Carles Villarubi, som er en af vicepræsidenterne i FC Barcelona.
- Ibrahimovic har truet med at slå Guardiola foran hele pressen, siger Carles Villarubi til radioprogrammet El Mon.
Carles Villarubi fortæller, at Ibrahimovic ville fremtvinge et klubskifte væk fra catalonierne så meget, at han truede med at slå Guardiola i offentligheden, hvis ikke klubpræsident Sandro Rosell ville lade ham skifte.
Ibrahimovic skriver ifølge Aftonbladet, at hans rolle i Barcelona blev ændret, da Messi ville væk fra kanten og spille centralt.
Efter at have taget sagen op med Guardiola ændrede intet sig for Ibrahimovic, der ellers syntes, at samtalen var gået godt.
Efter kun et år i Barcelona skiftede Ibrahimovic sidste sommer til AC Milan på en lejeaftale, der siden er gjort permanent.
Lionel Messi har udtalt, at han ikke havde eller har nogle problemer med svenskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde