FC Guldborgsund kan blive navnet

Går det som stærke kræfter i begge klubber vil, lukker B.1901 og B.1921 ned den 30. juni næste år, hvorefter en ny, fælles boldklub skal være en realitet.
 
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra B.1901 og B.1921 har arbejdet på fusionsplanen i længere tid og gruppen har haft ekspertbistand i form af Jesper Hjulmand, som er lederuddannelseskonsulent i Dansk Boldspil Union og som har været med omkring fusionen AB 70 og Tårnby.
 
- Det handler jo om at bruge de positive elementer fra sammenlægningen på Amager, er klubformændene Jan Arnesen, B.1921, og René F. Sørensen, B.1901, enige om.
 
Arbejdsgruppen efter seks møder udarbejdet et digert værk, hvori den beskriver, hvordan Nykøbing F. får én stor fælles fodboldklub. 
 
Arbejdsgruppen foreslår, at den ny boldklub kommer til at hedde FC Guldborgsund, men også navnet Nykøbing FC har været i spil.
 
Samtidig kommer gruppen også med et bud på en fremtidig spilledragt: Den skal være den samme som Lolland-Falster Alliancens - altså mørkeblå bluser og shorts.
 
- Så får spillerne samhørighed med førsteholdsspillerne på Alliancens divisionshold, uddyber René F. Sørensen og Jan Arnesen.




En fusion mellem de to store og traditionsrige fodboldklubber i Nykøbing F., B.1901 og B.1921, kan se dagens lys 1. juli 2010.

Offentliggjort Sidst opdateret