FC København har Superligaens bedste bane
Græsset i Telia Parken er Superligaens bedste, mens kunstgræsset i Farum bedømmes som det dårligste.
For andet år i træk er banen i Telia Parken blevet kåret som den bedste i Superligaen.
Det oplyser Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
Efter hver superligakamp vurderer udeholdets anfører banen og giver banen en karakter mellem 1 og 5, hvor 5 er bedst.
Hos FC København jubler man over, at investeringerne i en god bane også glæder både klubbens egne og udeholdenes spillere.
- Vi er selvfølgelig godt tilfredse med den her kåring, som er et resultat af, at vi bruger mange ressourcer og har meget dygtige folk til at skabe den bedst tænkelige bane.
- Det er helt afgørende for, at spillerne kan give det bedst mulige produkt for tilskuere og tv-seere. Det, er vi glade for, bliver anerkendt, siger Anders Hørsholt, administrerende direktør i FC København.
Hos Spillerforeningen hæfter formand Thomas Lindrup sig ved, at der er blevet flere høje karakterer til FCK og Brøndbys baner, efter begge klubber har lagt nyt græstæppe.
- Formålet med vores kåring er at sætte fokus på gode baner, og det kan vi konstatere, at FC København har - særligt efter de lagde nyt græstæppe.
- De nye græstæpper i både Telia Parken og på Brøndby Stadion er blevet varmt modtaget af anførerne, og det hæfter vi os selvfølgelig ved.
- Når det er sagt, skal vi også hylde de klubber, som har fornuftige baner uden at anlægge nyt græs. Det gælder blandt andet i FC Midtjylland og AaB, siger Thomas Lindrup.
FC Midtjylland og AaB havde henholdsvis anden- og tredjebedste bane. Efter at have haft en miserabel bane i en periode sluttede Brøndby samlet sæsonen af med den niendebedste bane.
Kunstgræsset på Farum Park blev gennemsnitligt bedømt dårligst.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet