FC København henter Silkeborg-stjernen Robert Skov
Silkeborg har solgt holdets store profil Robert Skov, der fortsætter karrieren i FC København.
FC København har sikret sig Silkeborg-stjernen Robert Skov.
Midtbanespilleren mangler blot at gennemgå et lægetjek og forhandle sine personlige vilkår på plads, oplyser Silkeborg.
21-årige Skov har trods sin unge alder længe været en profil hos Silkeborg, hvor han har scoret 24 mål i 106 kampe.
Selv om Silkeborg-manager Peter Sørensen mister sin største profil, så er han alligevel tilfreds med handlen.
- Vi glæder os over at have haft et stort talent som Robert i klubben i mange år, og vi glæder os over, at han har udviklet sig til en spiller, der er attraktiv for mange store klubber i Europa.
- Samtidig er vi stolte over, at han har udviklet sig til at være den store profil, som tilfældet har været i de seneste par sæsoner, siger Peter Sørensen i en pressemeddelelse.
Manageren forklarer, at det er planen, at Silkeborg skal sælge sine bedste spillere.
- Det er jo altid en træners hovedpine, når en stor profil rejser videre i karrieren, og det håndterer vi i den sportslige stab.
- Det er et led i vores strategi, at vi skal udvikle spillere, der er gode nok til at tage skridtet videre fra Silkeborg, så jeg glæder mig over, at det er lykkedes for Robert Skov.
- Jeg havde foretrukket, at skiftet først var sket til sommer, men det var nu, at muligheden bød sig, siger Peter Sørensen.
Robert Skov skifter til FCK med omgående virkning, når han har forhandlet sine personlige vilkår på plads og bestået et lægetjek.
For nylig var Skov udtaget til U21- og ligalandsholdets træningslejr i Abu Dhabi.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned