FC København indleder gruppespil hjemme mod russere
FCK tager hul på gruppespillet hjemme i Parken. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
FC København indleder Europa Leagues gruppespil med hjemmekampen mod Lokomotiv Moskva.
Omkring klokken 13.30 fredag eftermiddag stod det klart, hvem FC København skal møde i Europa Leagues gruppespil, og knap et par timer senere var programmet også klart på FCK's hjemmeside.
Det viser, at FC København indleder gruppe F på hjemmebane mod Lokomotiv Moskva fra Rusland. Det sker i Telia Parken 14. september klokken 19.
To uger senere - 28. september - skal FCK på sin første lange rejse mod øst, når Sheriff Tiraspol venter på udebane i Moldova med kickoff klokken 21.05.
Derefter venter to fodboldopgør i træk mod tjekkiske Zlin. Den første kamp spilles på fremmed græs 19. oktober klokken 21.05, mens hjemmekampen afvikles 2. november klokken 19.
I det femte opgør skal FCK en tur til Ruslands hovedstad, Moskva, hvor Lokomotiv Moskva er modstanderen 23. november klokken 19.
Gruppespillet slutter i Parken med hjemmekampen mod Sheriff Tiraspol 7. december klokken 19.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker