FC København sikrede sig onsdag aften en ekstra julegave ved at vinde over Sparta Prag og kvalificere sig til 1/16-finalerne i Europa League. Gaven bliver leveret af det europæiske fodboldforbund torsdag klokken 13 i Nyon i form af den modstander, som det danske mesterhold skal møde i februar.
- Jeg vil gerne undgå Shaktar Donetsk. Også fordi det kan blive en rigtig kold oplevelse, siger FC Københavns midterforsvarer Ulrik Laursen.
FCK klarede sig ellers glimrende i sne og frost i Prag, hvor Ulrik Laursen i øvrigt valgte at spille i korte ærmer, men temperaturen kan være langt lavere midt på vinteren i Ukraine.
Ud over at undgå Shaktar Donetsk har Ulrik Laursen ikke yderligere krav inden lodtrækningen.
- Jeg tænker ikke så meget over, hvem vi skal møde. Og når vores modstander bliver trukket, tænker jeg heller ikke så meget over det. Det er meget stort, at vi er gået videre, og de to kampe er bonuskampe, som vi skal nyde, siger Ulrik Laursen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned