FC København kommer til Nykøbing

Claus Jensen var med sidst et hold fra Nykøbing mødte FC København. Nu møder Nykøbing FC hovedstadsklubben i pokalturneringen. Foto: Ingrid Riis

Skal møde Nykøbing FC i pokalturneringen

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Det blev en hård, men attraktiv modstander Nykøbing FC trak i pokalturneringen.

FC København, der lige nu fører Superligaen, kommer til Nykøbing sidst i denne måned.

Det blev resultatet af lodtrækningen foretaget her til aften.

Nykøbing FC har en gang før, dengang det hed Nykøbing F. Alliancen mødt FC København i pokalturneringen. Det var i 1995, hvor københavnerne foran 5.460 tilskuere i Nykøbing F. Idrætspark vandt med 2-1, efter at Alliancen havde ført 1-0.

Med på NFA-holdet dengang var nuværende cheftræner Claus Jensen.

Mere om lodtrækningen i Folketidende fredag.