FC København lader tjekkisk stopper blive på Cypern
FC Københavns Michael Lüftner (til højre) har endnu ikke fået et gennembrud i københavnerklubben, og nu er tjekken igen udlejet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er endnu ikke udsigt til fast spilletid for Michael Lüftner hos FC København, der igen lejer tjekken ud.
FC København-stopperen Michael Lüftner fortsætter i den cypriotiske liga i endnu en sæson.
FCK og den cypriotiske klub Omonia Nicosia har indgået en aftale, så den tjekkiske forsvarsspiller for anden sæson i træk er udlejet.
Der havde for Lüftner ikke været udsigt til at blive stamspiller hos FCK i den kommende periode, forklarer træner Ståle Solbakken på klubbens hjemmeside.
- Vi har været glade for at se Michael få succes på Cypern, hvor han virkelig er kommet stærkt tilbage efter sin alvorlige skade.
- En lejeaftale er en god løsning i den nuværende situation, hvor han ville få svært ved at få fast spilletid i FCK, og hvor coronakrisen gør et salg vanskeligt, siger Solbakken.
Nordmanden mener, at Lüftner kan komme i spil til at blive udtaget til EM, der er udsat til sommeren 2021.
- I Omonia har han en dygtig træner i Henning Berg, og han er i spil til det tjekkiske landshold og kunne meget vel have været en del af deres EM-trup denne sommer.
- Nu får han en sæson mere til at udvikle sig og få en masse kampe, og så vil vi følge hans udvikling, siger Solbakken.
Lüftner, der er noteret for 52 kampe for FCK, har kontrakt til sommeren 2022 i københavnerklubben.
Omonia Nicosia sluttede sæsonen på førstepladsen foran Apoel, men klubben er ikke officielt kåret som mester, da sæsonen blev afbrudt efter 23 kampe på grund af coronakrisen.
Lüftner har spillet 21 ligakampe i den bedste cypriotiske række fra start.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned