Så fik han debuteret som Superliga-træner.
Den 47-årige svensker og nye FCK-træner Roland Nilsson kunne se sit hold vinde 2-0 ude mod Sønderjyske - dog uden at spille prangende.
- Jeg er tilfreds med vores indsats i første halvleg, men ikke i anden. Intensiteten forsvandt, og spillerne blev for stillestående. Det blev for let for Sønderjyske at flytte sig rundt på banen, siger Roland Nilsson.
Generelt så man FCK's velkendte spilfilosofi med en bevægelig midtbane og offensive backs, men de mange udskiftninger i truppen har også medført nogle småfejl i spillet, der skal rettes op på.
Det er ifølge træneren primært den dalende intensitet og manglende bevægelighed, som kom til udtryk i kampen, der skal væk, men også defensivt vil han lave justeringer.
- Defensivt så det godt ud, men det kan blive bedre. Der er nogle småting, vi skal arbejde med, siger Roland Nilsson.
Mathias "Zanka" Jørgensen er den eneste tilbageværende stamspiller i forsvarskæden, og han erkender, at der var nogle småproblemer i løbet af kampen.
- Vi lavede nogle småfejl, der skal rettes op på, inden vi møder bedre hold, som når vi eksempelvis skal spille europæisk. Defensivt blev der begået nogle fejl, men de blev rettet op i løbet af kampen, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde