FC København ophæver med tysk angriber
Marvin Pourie og FCK har ophævet kontrakten et år før tid. Angriberen fik aldrig succes i mesterklubben.
Marvin Pourie er fortid i FC København.
Den danske mesterklub oplyser lørdag, at kontrakten med den tyske angriber er ophævet med øjeblikkelig virkning et år før udløb.
Den 25-årige angriber har været udlejet størstedelen af tiden i København, efter at han for tre år siden kom til FCK fra Silkeborg. Pourie har de senere år tørnet ud for Sønderjyske, belgiske Zulte-Waregem og senest FC Ufa i russisk fodbold.
- Marvin og vi har haft en god dialog, og vi har gjort det klart, at han ikke indgik i vores sportslige planer for den kommende sæson, siger FCK-manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Derfor var det den bedste løsning for begge parter at stoppe samarbejdet med det samme, så Marvin har mulighed for at finde et nyt sted at spille hurtigst muligt, siger nordmanden.
Marvin Pourie fik oprindeligt en fireårig kontrakt i FCK, men det blev blot til 24 kampe og seks scoringer for københavnerne.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker