FC København satser på permanent Lerager-aftale
William Kvist regner med at tilknytte Lukas Lerager på en permanent aftale efter det nuværende lejeophold.
FC København har i det netop afsluttede transfervindue forstærket sig med Mustapha Bundu og Lukas Lerager, der er lejet i henholdsvis Anderlecht og Genoa.
Lukas Lerager er hentet ind på en lejeaftale med købsoption. Men den midlertidige sportslig leder i FC København, William Kvist, satser stærkt på, at den 27-årige dansker bliver efter lejeperioden.
- Vi regner stærkt med en permanent aftale. Det er meningen med det. Vi regner med, at han skal tilbringe de bedste år af sin fodboldkarriere her, siger Kvist.
Mens Lerager ikke var med i truppen onsdag, blev Mustapha Bundu skiftet ind ved pausen, da københavnerne vendte AaB's tomålsføring til en FCK-sejr på 3-2 i anden halvleg.
- Han var medvirkende til, at vi ændrede nogle ting. Han stod bredere, fik udfordret og var god til at holde fast i bolden.
- Han mangler kamptræning, men det var glædeligt at se, siger cheftræner Jess Thorup.
Alt i alt er han tilfreds med transfervinduet i FCK.
- Det er både profilerne og positionerne, som jeg havde håbet at bringe noget ind på. Det er jeg meget tilfreds med, siger han.
Med sejren i Aalborg har FC København hentet 13 ud af 15 mulige point i de seneste fem superligakampe.
Lukas Lerager forventes klar til søndagens udekamp i Horsens.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned