FC København skal fremover leje sig ind i Parken
FC København er per dags dato lejer i Parken Ejendomme. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den danske mesterklub bliver fremover lejer af hjemmebanen i det nyoprettede selskab Parken Ejendomme.
FC København bliver lejer af græstæppet og tribunerne på mesterholdets hjemmebane i Parken.
Det oplyser Parken Sport & Entertainment (PSE) torsdag i en selskabsmeddelelse.
Stadion og kontortårnene i Parken skal fremover drives i et selvstændig selskab under navnet Parken Ejendomme af 2023 A/S.
- Parken Ejendomme er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen dags dato.
- Parken Ejendomme er 100 procent ejet af Parken Sport & Entertainment A/S, og vil fremover drive ejendomsaktiviteterne samt forestå udlejning af Parken stadion til F.C. København P/S, såvel som udlejning af lejemålene i kontortårnene, skriver PSE torsdag.
Opsplitningen af aktiviteterne i PSE i forskellige selskaber kommer ikke uventet.
Tidligere på året oplyste PSE, at FC København har en 30-årig uopsigelig aftale om at leje sig ind i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned