FC København udlejer argentiner til Serie A-klub
Argentineren Franco Mussis er nærmest lige tiltrådt hos FC København, men allerede nu sender klubben ham videre i systemet på en lejekontrakt.
Mussis skal i resten af sæsonen spille for den italienske Serie A-klub Genoa, hvis han eller består lægetjekket i klubben, skriver FCK på sin hjemmeside.
Her forklarer manager Ståle Solbakken, at Franco Mussis har haft svært ved at tilpasse sig i den danske hovedstad.
- Vi må konstatere, at Franco har undervurderet den kæmpe opgave og udfordring, der ligger i at skifte kontinent som ung fodboldspiller, og at han derfor ikke har været godt forberedt på det store skifte rent fysisk.
- Ligesom sprogbarrieren, kulturændringen og træningstilpasningen gør det endnu sværere for ham at kunne indfri hans og vores forventninger til ham som fodboldspiller i FC København på kort sigt, siger Ståle Solbakken.
22-årige Mussis kom til FCK i sommerpausen fra Gimnasia La Plata og har foreløbigt spillet en kamp for klubben.
Han glæder sig over muligheden for at spille i Italien.
- Jeg skal være ærlig og sige, at det har været sværere for mig at starte i Danmark og København, end jeg havde regnet med. Og ansvaret for det er først og fremmest mit eget.
- Jeg ved hvilken opgave, der nu venter mig i Genoa og Italien, og jeg ved, det er en god mulighed for mig til at vise mig frem i Europa, siger Mussis.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker