FC København udskifter græsset efter Røde Stjerne-drama
Spillerne havde problemer med banen, da FCK og Røde Stjerne mødtes i tirsdags. Nu bliver græsset udskiftet.
FC København udskifter græstæppet i Parken efter hjemmekampen mod FC Nordsjælland 25. august.
Det sker efter anbefaling fra FCK's såkaldte Grounds Team, der står for at passe og pleje banen.
- Efter tirsdagens kamp mod Røde Stjerne er det blevet vurderet, at banens tilstand ikke kan komme op på et tilfredsstillende niveau selv med måske fire ugers hvile efter FCN-kampen.
- Den nye bane får dermed også op til fire uger til at sætte sig, skriver FCK på klubbens hjemmeside.
I tirsdagens kamp mod Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen var banen ikke god, og i straffesparkskonkurrencen brændte skytterne 9 ud af 22 spark fra pletten, som var omdannet til en mudderpøl.
Flere af sparkene røg højt over mål, og FCK endte med at tabe samlet til serberne.
Det står endnu ikke helt klart, hvornår FCK skal spille sin næste fodboldkamp på hjemmebane.
Det afhænger af, om FCK kvalificerer sig til Europa League-gruppespillet. Det kræver en samlet FCK-sejr over enten finske HJK Helsinki eller Riga FC fra Letland.
Der er pause på grund af landskampe i begyndelsen af september, og FCK's næste hjemmekamp i Superligaen spilles 22. september mod FC Midtjylland - en kamp hvis dato ikke er endeligt fastlagt.
Hvis FCK kommer i Europa League-gruppespillet, kan københavnerne også få en hjemmekamp torsdag 19. september.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned