FC Københavns anfører forlænger til 2023
Carlos Zeca har forlænget sin kontrakt med FCK, så han nu er at finde i den danske hovedstad frem til sommeren 2023, hvis han bliver kontrakten ud. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Carlos Zeca har lagt to år oven i sin eksisterende aftale og bliver i klubben frem til sommeren 2023.
FC Københavns anfører, Carlos Zeca, forlænger aftalen med klubben, så den løber til 2023.
Det oplyser FCK i en pressemeddelelse.
Midtbanespillerens hidtidige kontrakt løb til 2021, men nu er der altså lagt to år oven i aftalen.
FCK-træner Ståle Solbakken kalder den 31-årige græker for en forrygende fodboldspiller og en stor lederfigur.
- Jeg mener, at Zeca er på højt internationalt niveau og hører til blandt de bedste centrale midtbanespillere, FCK har haft gennem tiderne.
- Han går altid forrest på banen og viser holdkammeraterne vejen, ligesom han er et bindeled for trænerne inde på banen, siger Ståle Solbakken.
Han hentede Carlos Zeca i græske Panathinaikos i august 2017 og gjorde ham året efter til fast anfører for holdet.
- Det har været nogle af de bedste år i min karriere indtil nu, og jeg er meget stolt over, at jeg skal være her i mange år endnu, siger Carlos Zeca.
- Det var ikke en svær beslutning. Klubben ville det, og jeg ville det, så det var en nem beslutning.
- Jeg ser en fantastisk fremtid for klubben. Jeg håber, at jeg kan fortsætte med at være en del af det, så jeg håber at hjælpe klubben til at nå dens mål, så jeg kan kun se gode ting for mig og klubben, lyder det fra Zeca.
Midtbanespilleren er født i Portugals hovedstad, Lissabon og har rødder i Kap Verde.
I 2017 fik han græsk pas efter at have boet i landet i mere end fem år, og han er noteret for 19 landskampe for Grækenland.
Han har spillet 73 kampe i Superligaen og scoret fire mål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned