FC Københavns forsvarskrumtap kan få comeback mod AaB
Erik Johansson er udtaget til FCK-truppen mod AaB og kan gøre comeback efter korsbåndsskade.
Den svenske midterforsvarer Erik Johansson kan onsdag aften gøre comeback for FC København efter otte måneders pause.
Den 29-årige svensker er en del af truppen, der på hjemmebane møder AaB i mesterskabsspillet.
Johansson var udset som en krumtap i FCK's forsvar i denne sæson, men i august beskadigede han korsbåndet i sit ene knæ mod AC Horsens og måtte en tur på operationsbordet.
Skaden var et hårdt slag for FCK, der i sommerpausen havde solgt Johanssons makker Mathias "Zanka" Jørgensen til Huddersfield i Premier League.
I sidste sæson udgjorde Johansson og "Zanka" et solidt midterforsvar i FCK, der blot lukkede 20 mål ind i 36 superligakampe.
FCK endte sæsonen som dansk mester, vandt pokalen og nåede frem til forårets knockoutkampe i Europa League.
Knæskaden til Erik Johansson tvang FCM-manager Ståle Solbakken til at reagere og spille et helt nyt midterforsvar sammen med nyindkøbene Denis Vavro og Michael Lüftner.
FCK indtager i øjeblikket fjerdepladsen i Superligaens mesterskabsspil - hele 22 point efter topholdene fra Brøndby og FC Midtjylland.
Onsdagens opgør mod AaB spilles klokken 20.00.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker