Hjemme på Rhein-Energie-Stadion blev det til en sviende 1-6-lussing mod topholdet Borussia Dortmund, der scorede mål efter forgodtbefindende efter pausen.
For det var nemlig først i anden halvleg, at klasseforskellen på de to mandskaber blev tydeliggjort.
Inden da havde Köln bragt sig foran ved Milivoje Novakovic, men Lukasz Piszczek fik hurtigt udlignet til pausestillingen 1-1.
Så tog Dortmund imidlertid fat. Bundesligaens suveræne førerhold, der med sejren er ubesejret i 26 kampe, satte sig tungt på bolden og opgøret.
Målene raslede ind, uden at Köln-spillerne kunne gøre ret meget ved det, og tilskuerne begyndte længe før slutfløjt at udvandre fra stadion.
Köln har nu kun et enkelt point ned til nedrykningspladserne, og i næste weekend venter en uhyre vigtig kamp mod en af de øvrige bundhold, Augsburg.
Spørgsmålet er så, om Kölns ledelse stadig har tillid til, at Ståle Solbakken kan sikre endnu en sæson i den bedste tyske fodboldrække, eller om man giver den tidligere FCK-træner løbepas.
Tidligere på lørdagen vandt Stuttgart 1-0 hjemme over Freiburg. William Kvist, der ellers plejer at få fuld spilletid, blev skiftet ud efter en times spil, da stillingen var 1-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned