FC Midtjylland har løbemaskine med til FCK-brag
Oliver Sørensen både løber mest og tager flest højintense løb af alle spillere i Superligaen. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Oliver Sørensen er tilbage i FC Midtjyllands kamptrup til topbraget mod FC København.
FC Midtjylland er på papiret styrket til søndagens topbrag på udebane mod FC København i Superligaen.
Midtbanemotoren Oliver Sørensen indgår således blandt de 20 spillere i Thomas Thomasbergs kamptrup.
Det vil være en åbenlys styrkelse af FCM-holdet, hvis Sørensen fremstår i en fit udgave. Han er den spiller i Superligaen, der løber mest per kamp samt tager flest højintense løb.
Det gør ham i stand til at dække en stor del af banen både defensivt og offensivt, og han har blandt andet bidraget med fire mål i 14 ligakampe i denne sæson.
I det hele taget kan FCM efterhånden stille op i stærkest mulige udgave, efter at folk som Franculino, Aral Simsir og Dario Osorio missede sidste del af efteråret, men nu er ved at være i omdrejninger.
Også FCK kan stille stærkt op. Man mangler dog fortsat blandt andre Lukas Lerager, Andreas Cornelius og Roony Bardghji.
FCM er ubesejret i sine seneste otte møder med FCK i Superligaen, og det er en motivationsfaktor, mener FCM-assistent Allan K. Jepsen.
- Det kan godt blive en livlig affære. FCK kender også historikken og statistikken, så de er på en eller anden måde hævngerrige.
- FCK er et dygtigt hold med gode spillere, men vi kigger mest på os selv: Hvordan kan vi med de våben, vi har, gøre det mest muligt surt for dem, siger Jepsen til fcm.dk.
Der er kickoff i Parken klokken 18. Begge har 36 point inden opgøret, men FCK er duks på en bedre målscore.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker