FC Midtjylland henter "Femi" tilbage
FC Midtjylland har måske gjort en god handel.
I 2008 solgte klubben Oluwafemi Ajilore, i daglig tale kaldet "Femi", til Groningen i Holland for en god millionsum. Nu henter klubben ham gratis hjem igen.
Superligaens førerhold har skrevet kontrakt med Femi frem til sommeren 2015.
Det oplyser FCM's ordførende direktør Claus Steinlein i en pressemeddelelse.
Femi var den første af flere afrikanere, som kom til FC Midtjylland, og nu har han i denne omgang været til prøvetræning i godt og vel en måned.
- Vi har set den gamle Femi, som jeg er sikker på, at vi nok skal få i topform til foråret, siger Claus Steinlein.
Femi har spillet 98 kampe i Superligaen.
- Vi ved, at han er god menneskeligt, så overvejelsen har gået på, hvorvidt han stadig havde den gnist i øjnene, som da han forlod os, og det har han vist under træning og i reserveholdskampene, at han har, fortæller Claus Steinlein.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde