FC Midtjylland henter Horsens-profil til klubben
Ayo Simon Okosun har skrevet under på en femårig aftale med de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland har skrevet en femårig kontrakt med midtbanespilleren Ayo Simon Okosun.
FC Midtjylland har hentet Ayo Simon Okosun i AC Horsens. Okosun har skrevet under på en femårig kontrakt med de forsvarende danske mestre, skriver FC Midtjylland på klubbens hjemmeside.
- Først og fremmest er han en dygtig fodboldspiller.
- Ayo er en spiller med klare kompetencer, men han er også en arbejdsom og viljestærk spiller, som via sin karriere indtil nu har bevist, at han er lærevillig og stædig i forhold til at nå sine fodboldmæssige mål, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, til klubbens hjemmeside.
Den 24-årige midtbanespiller scorede i den seneste sæson i Superligaen syv mål for Horsens, lavede tre assister og var en af Horsens helt store profiler i sæsonen.
Okosun glæder sig til at hjælpe midtjyderne med at forsvare det danske mesterskab.
- Da interessen fra FC Midtjylland opstod, var det en nem beslutning for mig at takke ja. Det er jo Danmarks bedste klub, og jeg ser mit skifte som det rigtige skridt i bestræbelserne på at udvikle mig yderligere som fodboldspiller.
- Jeg er en type, som kommer med masser af fysik og fight, og så giver jeg mig 100 procent hver eneste gang, jeg går på banen, siger han til klubbens hjemmeside.
Midtjylland er på storindkøb i dette transfervindue.
Onsdag offentliggjorde klubben, at den havde hentet Sammy Skytte i Silkeborg IF og Søren Reese i Viborg FF. Begge på en femårig kontrakt, og begge spillere bliver i den kommende sæson lejet ud til superligaklubben AC Horsens.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde