FC Midtjylland henter svensk landsholdsmålmand
FC Midtjylland henter svensk landsholdsmålmand Foto: POLFOTO/AP
AP/POLFOTO
FC Midtjylland henter den svenske landsholdsmålmand Johan Dahlin, der har kontrakt indtil sommeren 2018.
Topholdet i Superligaen FC Midtjylland er godt i gang med at ruste sig til forårssæsonen.
Fodboldklubben har forstærket sig på målmandsposten i det netop indledte transfervindue, oplyser den i en meddelelse til Fondsbørsen.
FCM henter den 28-årige svenske landsholdsmålmand Johan Dahlin på en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2018.
Svenskeren, der i det seneste år har optrådt for den tyrkiske klub Genclerbirligi, er noteret for 21 U- og fire A-landskampe for Sverige.
Han har tidligere vundet to svenske mesterskaber med Malmö FF.
Dahlin har første arbejdsdag i FC Midtjylland 8. januar.
Her skal han kæmpe med Jakob Haugaard om pladsen som førstemålmand.
- Vi henter Johan Dahlin med henblik på, at han skal være førstemålmand. Men pladsen er ikke reserveret til nogen, og vi forventer, at de øvrige målmænd i truppen tager kampen op, siger FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein.
22-årige Haugaard har passet midtjydernes mål i sæsonens første 17 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned