FC Midtjylland henter sydkoreansk forsvarsforstærkning
FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen, om den nye stopper: – Vi har med en ydmyg ung mand at gøre, som har store drømme og ved, at der ligger et stort stykke arbejde foran ham. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
21-årige Lee Han-beom har underskrevet en aftale, der gælder for de næste fire år.
FC Midtjylland har tilsyneladende fået smag for sydkoreanske fodboldspillere.
Superligaklubben styrker nu defensiven med den 21-årige Lee Han-beom, der kommer fra FC Seoul og har underskrevet en aftale, der gælder for de næste fire år.
Det oplyser FCM på sin hjemmeside.
- Han er fysisk stærk, atletisk samt dygtig i sine dueller, hvor han både bruger sin styrke og evne til at læse spillet. Samtidig er han en boldspillende forsvarsspiller, som kan sætte spillet, siger sportschef Svend Graversen.
Ifølge transfermarkt.de er den nye FCM-spiller noteret for 50 kampe i den bedste sydkoreanske række.
Han har også optrådt for ungdomslandshold på flere forskellige alderstrin.
- Jeg er glad for at komme til Europa og FC Midtjylland. Nu er det vigtigste for mig at gøre en forskel på banen. Jeg har set flere af holdets kampe, og den offensive, aktive spillestil har gjort det attraktivt for mig at skifte hertil, siger Lee Han-beom.
- Min drøm er at komme på det sydkoreanske landshold, og her i klubben stiler jeg efter at vinde trofæer. Det er mine helt klare mål for de næste år, siger han.
Tidligere på sommeren hentede FC Midtjylland en anden sydkoreaner, nemlig angriberen Cho Gue-sung.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker