FC Midtjylland holder fast i Helle Thomsen-afløser
Kristian Kristensen har gjort det så godt i FCM, efter at han overtog holdet, at han nu får lov til at fortsætte frem til sommeren 2018. Foto: Polfoto/Polfoto
Polfoto/Polfoto
FCM har vundet 14 af 17 kampe under Kristian Kristensen, der nu får forlænget sin kontrakt til sommeren 2018.
Håndboldklubben FC Midtjylland holder fast i Helle Thomsens afløser Kristian Kristensen.
Kristensen blev meget pludseligt forfremmet fra assistent til cheftræner, da klubbens ledelse før denne sæson overraskende valgte at fyre den mangeårige succes Helle Thomsen.
Efter 14 sejre i 17 kampe har FCM mandag forlænget aftalen med Kristian Kristensen frem til sommeren 2018.
- Kristian beviste, at han i en svær tid for klubben kunne præstere på øverste hylde som træner, siger FCM-formand Lars Gantzel Pedersen i en pressemeddelelse.
- Han overtog holdet med kort varsel og havde ikke meget forberedelsestid inden turneringsstart.
- Men de flotte resultater taler sit tydelige sprog. Han har arbejdet hårdt og imponeret os med et fantastisk stykke arbejde, siger formanden.
Ud over Kristian Kristensen har FCM mandag forlænget kontrakten med den norske profil Veronica Kristensen frem til 2019.
FCM indtager efter ni spillerunder andenpladsen efter Viborg HK i landets bedste række. Derudover har midtjyderne kæmpet sig videre til næste fase i Champions League.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde