FC Midtjylland klarer sig uden Duncan-erstatning
FC Midtjylland er allerede godt besat i angrebet, så "Duncan" erstattes ikke, siger ulvenes sportsdirektør.
FC Midtjylland går ikke med planer om at hente en erstatning for angriberen Morten "Duncan" Rasmussen, der onsdag blev solgt til ligakonkurrenten AGF.
Klubben har allerede spillere, der kan tage over for "Duncan". Det siger sportsdirektør Claus Steinlein til klubbens hjemmeside.
- Vi er godt besat i angrebet, hvor vi har stor konkurrence om pladserne, siger sportsdirektøren.
Han henviser til sidste års ligatopscorer, Martin Pusic, den tårnhøje nigerianer Paul Onuachu, den costaricanske hurtigløber Marcos Ureña samt det tjekkiske nyindkøb Václav Kadlec.
Steinlein vurderer, at Morten "Duncan" Rasmussen under sine tre og et halvt år i FC Midtjylland har været med til at løfte klubben.
- Vi har været rigtig glade for at have "Duncan" i klubben. Han er en god fyr, der har været med til at løfte niveauet i truppen.
- Samtidig har han med sin ekstreme vindervilje bidraget positivt til den vinderkultur, vi har opbygget i klubben, siger Steinlein.
Sportsdirektøren siger samtidig, at FC Midtjylland har fået en god pris for angriberen, der ellers først havde kontraktudløb efter sæsonen.
Flere medier har spekuleret i, at prisen lander lige over en millioner kroner for "Duncan", der på landsholdet under Morten Olsen har stået i skyggen af Nicklas Bendtner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker