Fodboldspilleren Ken Ilsø ser frem til at tilbringe foreløbig det næste halve år hos den tyske 2. Bundesliga-klub Fortuna Düsseldorf, som har lejet offensivspilleren hos FC Midtjylland.
- Der er jo tale om en traditionsklub, som vel ikke har levet sit potentiale ud, siden den sidst var i Bundesligaen, siger Ken Ilsø til FC Midtjyllands hjemmeside.
- Jeg glæder mig til forhåbentlig at hjælpe dem tilbage, hvor de hører til, og jeg er meget tilfreds med muligheden for at prøve mig selv af i 2. Bundesliga, siger Ilsø.
Hos FC Midtjylland er sportsdirektør Jens Ørgaard afklaret med, at holdet kommer til at mangle 24-årige Ilsø i forårets Superliga-kampe.
- Det er en god aftale for Ken, der kommer ud og tester sig selv på en større scene. Og det er en god aftale for FCM. Vi er godt dækket ind offensivt med blandt andre Frank Kristensen, Ken Fagerberg, Sylvester Igboun og Mads Hvilsom, siger Jens Ørgaard.
Fortuna Düsseldorf har sikret sig en købsoption, i tilfælde af at Ken Ilsø imponerer så meget, at klubben vil tilbyde ham en længere kontrakt.
- Han er en talentfuld og sulten spiller, som både sportsligt og menneskeligt passer til vores profil, og han gør vores muligheder i det offensive spil større, siger Fortuna Düsseldorfs manager, Wolf Werner, til klubbens hjemmeside.
Ken Ilsø kom i sommeren 2009 til FC Midtjylland fra Sønderjyske.
Fortuna Düsseldorf ligger nummer 10 i 2. Bundesliga. /ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde