FC Midtjylland lukker igen træning før United-kamp
Manchester United skal ikke have mulighed for at aflure detaljer før torsdagens kamp på Old Trafford.
FC Midtjylland overlader intet til tilfældighederne, før holdet torsdag aften skal forsøge at skabe endnu en sensation mod Manchester United i Europa League.
De danske fodboldmestre meddeler således, at tirsdagens træning på dansk grund bliver lukket for offentligheden, præcist som det var tilfældet før den første kamp mod englænderne i sidste uge.
- Holdet har en åben træning mandag formiddag, mens tirsdagens træning, lige som det var tilfældet inden det første opgør mod Manchester United, bliver lukket for offentligheden, meddeler FC Midtjylland på klubbens hjemmeside.
Onsdag klokken 19 dansk tid træner FC Midtjylland på Old Trafford i Manchester, hvor returkampen bliver spillet torsdag aften.
Onsdagens træning vil være åben for medierne det første kvarter, men først herefter vil cheftræner Jess Thorup formentlig lade sit hold indøve de detaljer, der kan blive afgørende for FC Midtjylland i kampen torsdag.
FC Midtjylland vandt det første opgør i Herning med 2-1. Kampen gælder avancement til ottendedelsfinalerne i Europa League.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde