FC Midtjylland møder græsk storhold i Europa League
Superligaklubben FC Midtjylland skal møde Panathinaikos fra Grækenland i playoff-runden om en plads i gruppespillet i Europa League.
Det blev en kendsgerning, da der fredag blev trukket lod til playoff-runden i Nyon.
Som nummer tre i sidste sæsons Superliga trådte FCM direkte ind i playoff-runden.
Lodtrækningen formede det således, at FC Midtjylland skal spille på udebane i den første kamp. Med mindre de to hold bytter efter fælles forståelse.
Grækerne har altid været en magtfaktor i den hjemlige liga, men klubben måtte nøjes med en fjerdeplads i den forgangne sæson. Panathinaikos er 20 gange blevet græsk mester, senest i 2009/10.
Klubben har også fornemme bedrifter fra den internationale scene. Den nåede semifinalen i Champions League i 1995/96.
Klubbens nuværende trup er et godt miks af grækere og udenlandske spillere. Truppen tæller ud over tre kroatere og to hollændere blandt andet også to svenskere i skikkelse af Marcus Berg og Emir Bajrami.
Kampene mod FC Midtjylland spilles den 21. og 28. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker