FC Midtjylland møder hold fra Kasakhstan i CL-kvalifikation
FC Midtjyllands træner, Jess Thorup, førte holdet til guld i sidste sæson. Nu gælder det kampen om at komme i et europæisk gruppespil. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Astana fra Kasakhstan slog FK Sutjeska fra Montenegro og skal nu møde FC Midtjylland.
FC Midtjyllands vej til Europas fornemste klubturnering, Champions League, går gennem Kasakhstan.
I anden runde af kvalifikationen til Champions League skal det danske mesterhold nemlig møde FC Astana.
Det står klart, efter at holdet fra Kasakhstans hovedstad onsdag besejrede FK Sutjeska fra Montenegro 2-0 på udebane og efter to kampe gik videre med samlet 3-0.
Kampene mellem FC Midtjylland og Astana spilles 24./25. juli og 1. august.
Hvis FCM taber i anden runde, får holdet en ny chance og træder ind i kvalifikationen til Europa League.
Skulle FCM klare sig forbi Astana, skal midtjyderne i aktion i tredje runde. I tredje runde ligger kampene 7./8. august og 14. august.
Hvis FCM taber i tredje runde, får holdet også her en ny chance ved at træde ind i Europa League-kvalifikationen.
Den sidste runde i Champions League-kvalifikationen spilles 21./22. august og 28./29. august.
Hvis FCM taber i denne runde, træder det danske mesterhold direkte ind i Europa League-gruppespillet.
FCM nåede gruppespillet i Europa League i sæsonen 2015/16, hvor midtjyderne endte med at gå videre fra gruppen og blev slået ud af Manchester United.
I den seneste sæson røg FCM ud til cypriotiske Apollon Limassol i sidste runde af Europa League-kvalifikationen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned