FC Midtjylland nøjes med EL-remis trods lynscoring
Gustav Isaksen scorede allerede i tredje minut, men FC Midtjylland måtte nøjes med 1-1. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland kunne ikke udnytte et massivt spilovertag mod bulgarske PFC Ludogorets og måtte nøjes med 1-1.
FC Midtjylland måtte torsdag aften skuffende nøjes med 1-1, da midtjyderne åbnede Europa League-gruppespillet mod PFC Ludogorets.
Hjemme på MCH Arena kunne FCM ikke udnytte et ellers overlegent spilovertag, og Bo Henriksens mandskab havde primært sig selv at takke for, at det kun blev til et enkelt point.
En tidlig scoring hjalp FCM godt på vej, og midtjyderne skabte gennem hele opgøret problemer for det bulgarske mandskab med et aggressivt presspil. Men til trods for at FCM fik tilspillet sig mange store chancer, udeblev den nødvendige skarphed for at sikre sig sejren.
I gruppens andet opgør snuppede Røde Stjerne en sejr på 2-1 over Braga og ligger sig dermed i spidsen af Europa Leagues gruppe F.
Et toptændt FCM-mandskab fik en drømmestart på opgøret, da den 20-årige kantspiller Gustav Isaksen efter blot tre minutter headede hjemmeholdet foran.
De to holds presspil var den store forskel i første halvleg. De bulgarske gæster kunne slet ikke spille sig ud af det høje FCM-pres, og samtidig flyttede FCM's vævre offensivspillere bolden selvsikkert rundt på banen.
Efter 32 minutter fik Ludogorets dog udlignet ud af ingenting, da Kiril Despodov kunne sætte en scoring ind.
Samme kampbillede fortsatte efter pausen, hvor FCM dominerede spillet på bolden.
Midtjyderne ledte konstant efter mulighederne over kanterne, og det var tæt på at bære frugt midtvejs i anden halvleg, hvor Pione Sisto misbrugte en stor chance fra klos hold.
FCM havde alle muligheder for at snuppe de tre point, men brasilianerne Evander og Junior Brumado havde heller ikke den fornødne kvalitet i afslutningerne.
Den bulgarske defensiv holdt dermed stand hjulpet af en flot målmandspræstation.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet